Nå altså,- jeg tror nok jeg kommer til at bevæge mig lidt udenfor de emner jeg havde proklameret at skrive om...skriver bare om hvad der optager mig pt.. Dog handler det om hvad man kan tillade sig, så helt udenfor Emma Gad er det vel ikke. Lige nu er jeg uden job, eller mellem jobs, som lyder en del bedre. Det sjove er at jeg faktisk har det ganske godt. Det i sig selv giver nogle samvittighedskvaler.
For er det ok at have det godt når man er på dagpenge? Og ikke mindst, er det ok at sige højt, at man har det godt, når man nu er på dagpenge, og faktisk snylter på samfundet, uden reelt at bidrage.
Indledningsvis vil jeg lige nævne, at fornøjelsen ved at være på dagpenge, ikke på nogen måde er tænkt som noget der skal gælde resten af min tid på arbejdsmarkedet. Blot for en periode.
En periode der begyndte ganske ufrivilligt på grund af nedskæringer, stress og derefter vikariater der gik mere eller mindre godt. Lige nu har jeg været ledig i 6 måneder, efter mit seneste vikariat, og jeg stortrives! Kan jeg sige det højt? Må jeg det? Jeg kan snildt forestille mig hvordan det lyder for det hårdtarbejdende folk på arbejdsmarkedet, der står op før solen, for at møde til tiden på jobbet der er 37 timer ugentligt. Det er ren provokation, og dovenskab. Jeg er en slambert, en dovenlars og et drys af rang. Og dét at jeg indrømmer at jeg faktisk har det godt, understreger det.
At have det godt på dagpenge er nu en læring og en proces.
Tilstanden svinger. For det første er der økonomien som er stram. For det andet er det at være jobsøgende det mest stressende erhverv. Nok fordi man ikke ved hvad der kommer til at ske, og hvornår. For det tredje status, hvor fedt er det lige at sige at man er arbejdsløs. Faktisk, som tiden er nu her, 4 år efter krisen begyndte, er det ok at fortælle at man ikke har job. Så langt, så godt, for os uden job. For tidligere har det været skamfuldt, forbundet med udygtighed, svaghed og mangel på vilje. Men grænsen går, forståeligt nok, dér hvor man fortæller at man har det godt med sin nuværende status som jobsøgende.
Jeg vendte emnet med en veninde der også er uden job. Vi trøstede os med, at vi muligvis fik tid til, igen, at blive deprimerede over vores liv udenfor arbejdsmarkedet!:-)
Så blev det lissom mere ok at have det godt lige nu.
Og måske så også at sige det højt?
Min veninde og jeg har nu også oplevet mindre uforskammetheder fra det arbejdende folk. Særligt når man selv har det skidt med sin arbejdsløshed, er f.eks.dét at hovedet blivet lagt på skrå træls! Også kommentarer om, at det da må være meget hyggeligt og dejligt med al den tid. Og velmente råd om hvordan man NEMT kommer i job. Det kan være frygteligt provokerende og nedladende. Så jeg tror jeg vil have lov til at NYDE min tid udenfor arbejdsmarkedet, når jeg nu for en gangs skyld har det godt!
Weeee:-)...Og godt nytår!!
Og velkommen til 2012, det bliver spændende, og forhåbentlig finder jeg drømmejobbet lige om lidt!!
Hej EnnaJ.
SvarSletJeg er enig!
Det at være arbejdsløs/jobsøgende/ledig er ikke bare at være uden job. Det er en lang proces med op og nedture og jeg tror man skal prøve det før man ved hvad det handler om og hvordan man reagerer.
Jeg har set mange bitre, deprimerede, skuffede, vrede (og jeg kunne blive ved) arbejdsløse. Mange reagerer anderledes end de selv have forestillet sig.
Udgangspunktet for ens arbejdsløshed er forskellig og deraf kommer der mange forskellige reaktioner og mennesker i jobsøgersystemet.
Det er faktisk en kamp at acceptere at man er ledig.
Jeg har selv oplevet mange faser og er selv i en god periode for tiden. Som du skriver kan det være svært/farligt at sige til det hårdt arbejdende flertal.
Det er en svær balance at både ønske sig job og samtidig acceptere at man ikke har det. MEGET svær...
Det er nok det der gør det mest stressende at være i denne situation. For stressende er det faktisk at søge og lede og håbe at man snart får job. At være mentalt klar til at starte et job "snaret muligt" og samtidig være mentalt indstillet på det fuldstændig modsatte.
Derfor er der alle de op og nedture som faktisk er trættende.
Hej Line B.
SvarSletTak for dit indlæg.
Dejligt med en debatør der er enig med mig..:-)
Og kender de forskelige processor, for ja, det er nok noget man skal have prøvet for at kunne "kloge sig" på området, og på hvad de "rigtige" reaktioner er, når man står uden job.
Den gængse holdning synes at være, at man "bare" skal søge, kontakte netværk, ringe virksomheder op...bare alt muligt!
Men man skal jo også selv være med...Og her kommer faserne ind.
For hvornår sker det og hvad skal man forholde sig til?
Hvis man giver den fuld gas og ikke opnår resultater bliver man virkelig træt,udmattet mentalt, det er almindelig kendt. Hvis man ikke gør noget, ja så...sker der ikke så meget jo.
Så netop det der med hvad man skal forholde sig til, turde forvente og indstille sig på, for at have det godt med den situation man nu er i. Det handler om indstilling og livskvalitet, og det har jeg tænkt at lave et nyt oplæg om...kommer snart.