Måden jeg opleves på den seneste tid i det offentlige rum synes anderledes end ellers. Skyldes maven. Folk smiler lidt mere, går venligt til siden på gaden, giver plads i bussen og vil gerne i snak med mig om den kommende baby. Roser mig for den flotte mave. Aldeles herligt og hyggeligt.
Den anden dag var jeg på café med en veninde. Hun ankom først og havde fået bord lige ved døren hvor det trak, de andre borde var optagede og vi havde ikke fået bestilt. Min kønne og charmerende veninde havde uden held efterspurgt et andet bord. Den klarer jeg lige. Med maven forrest kom jeg tjeneren i møde og forelagde problemet, gav den lettere besværede gang en tand ekstra, og tilføjede med et fast greb i baren, et par besværede vejrtrækninger. 2 minutter senere sad vi placeret i sofa inde i varmen ved stort og rummeligt bord med stearinlys. Roligt, men tæt på buffeten! :-)
Dog kun for en god time, indtil gæster der havde reserveret skulle ankomme.
Vel om bord i buffeten gør jeg mig snart bemærket. Går den forkerte vej i køen og snyder helt bevidst foran, mens jeg mødes af smil. En pandekage undslipper min tallerken og lander foran mine fødder. Min veninde skynder sig at samle den op med en serviet, før jeg kan nå at gøre noget selv. En dame smiler til mig. Andet forsøg med pandekage på tallerken går bedre. Desværre kikser den med siruppen, som er meget tynd (det var den altså) og snart fylder hele tallerkenen, med fuld kontakt til røræg, pølser, salat, brød og tzatiki, -og så selvfølgelig pandekagen der er begravet. Øv. Baby får sukker chok. Med let skuldertræk smiler jeg træt til de omkringstående, som smiler og kigger medfølende på mig. Tjeneren kommer susende med nye forsyninger af sirup.
Ikke én sur bemærkning til elefanten i glasbutikken.
Vi hygger og spiser. Da klokken har passeret bordet-er-reserveret-til-anden-side tid, kigger tjeneren lidt rådvildt på os fra afstand. Går forbi os nogle gange. Den gravide indtager stadig mad, og jeg sender ham et veltilpas smil. Han siger ikke noget. Vi griner lidt, han tør ikke koste med gravid og spisende kvinde. Vi flytter selv bord efter 10 minutter.
Han kommer over, "altså I kan bare blive siddende til de kommer, det er helt ok".
Mere var der nu ikke i det på café turen. Men sjovt er det. Særligt forestillingen om hvad man som ulv i fåreklæder kan drive det til, stadig mødt med smil, hihi... Hvilken fest af uforskammetheder.
Træthed, sure opstød, tanker om kommende baby, ny kommende bolig og midlertidig bolig tager dog mit krudt, så jeg ikke har tid til at praktisere den slags "pjat" lige nu. Kun imaginært.
Og tænker umiddelbart: "Rollatorbanden",-go home :-).
Fordele ved at erkende dine svagheder.
At vise svaghed er som gravid ingen sag, da man hurtigt bliver placeret i en, du-ligner-én-der-har-brug-for-hjælp, boks. Jeg kom nu til at udnytte det lidt, helt spontant på caféturen, da jeg hurtigt fik smag for det :-). Som det fremgår af historien, kan der være visse privilegier forbundet med det.Er du god til at erkende dine svagheder?
Min veninde Vigga skriver her om fordelene: 10 fordele ved at erkende dine svagheder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar