Nå altså,- jeg tror nok jeg kommer til at bevæge mig lidt udenfor de emner jeg havde proklameret at skrive om...skriver bare om hvad der optager mig pt.. Dog handler det om hvad man kan tillade sig, så helt udenfor Emma Gad er det vel ikke. Lige nu er jeg uden job, eller mellem jobs, som lyder en del bedre. Det sjove er at jeg faktisk har det ganske godt. Det i sig selv giver nogle samvittighedskvaler.
For er det ok at have det godt når man er på dagpenge? Og ikke mindst, er det ok at sige højt, at man har det godt, når man nu er på dagpenge, og faktisk snylter på samfundet, uden reelt at bidrage.
Indledningsvis vil jeg lige nævne, at fornøjelsen ved at være på dagpenge, ikke på nogen måde er tænkt som noget der skal gælde resten af min tid på arbejdsmarkedet. Blot for en periode.
En periode der begyndte ganske ufrivilligt på grund af nedskæringer, stress og derefter vikariater der gik mere eller mindre godt. Lige nu har jeg været ledig i 6 måneder, efter mit seneste vikariat, og jeg stortrives! Kan jeg sige det højt? Må jeg det? Jeg kan snildt forestille mig hvordan det lyder for det hårdtarbejdende folk på arbejdsmarkedet, der står op før solen, for at møde til tiden på jobbet der er 37 timer ugentligt. Det er ren provokation, og dovenskab. Jeg er en slambert, en dovenlars og et drys af rang. Og dét at jeg indrømmer at jeg faktisk har det godt, understreger det.
At have det godt på dagpenge er nu en læring og en proces.
Tilstanden svinger. For det første er der økonomien som er stram. For det andet er det at være jobsøgende det mest stressende erhverv. Nok fordi man ikke ved hvad der kommer til at ske, og hvornår. For det tredje status, hvor fedt er det lige at sige at man er arbejdsløs. Faktisk, som tiden er nu her, 4 år efter krisen begyndte, er det ok at fortælle at man ikke har job. Så langt, så godt, for os uden job. For tidligere har det været skamfuldt, forbundet med udygtighed, svaghed og mangel på vilje. Men grænsen går, forståeligt nok, dér hvor man fortæller at man har det godt med sin nuværende status som jobsøgende.
Jeg vendte emnet med en veninde der også er uden job. Vi trøstede os med, at vi muligvis fik tid til, igen, at blive deprimerede over vores liv udenfor arbejdsmarkedet!:-)
Så blev det lissom mere ok at have det godt lige nu.
Og måske så også at sige det højt?
Min veninde og jeg har nu også oplevet mindre uforskammetheder fra det arbejdende folk. Særligt når man selv har det skidt med sin arbejdsløshed, er f.eks.dét at hovedet blivet lagt på skrå træls! Også kommentarer om, at det da må være meget hyggeligt og dejligt med al den tid. Og velmente råd om hvordan man NEMT kommer i job. Det kan være frygteligt provokerende og nedladende. Så jeg tror jeg vil have lov til at NYDE min tid udenfor arbejdsmarkedet, når jeg nu for en gangs skyld har det godt!
Weeee:-)...Og godt nytår!!
Og velkommen til 2012, det bliver spændende, og forhåbentlig finder jeg drømmejobbet lige om lidt!!
