Tinder

Man skal jo prøve Tinder dating, som andre bloggere har prøvet og skrevet om. Jeg skulle ikke prøve det for at skrive om det, men prøves skulle det og sjovt har det været. Indtil i aften. EmmaG er ramt igen, hvem der så kan forestille sig det. Det var nu EnnaJ der skulle på date. Vin date. Min første date nogensinde, hvor fyren ikke dukker op. Need I say more. Here goes:
Forklaringen var noget kreativ: "Fyren havde ikke set at jeg en time før vi skulle mødes havde udsat aftalen med 15 min. Han havde været der, havde ventet, og var gået igen, da han troede at jeg ikke kom fordi jeg var de 15 min forsinket som skrevet. Helt uden at tjekke sin telefon for at finde ud af hvad der var galt eller skrive til mig hvor jeg var, smuttede han bare hjem. Noget sær personage. Først var forklaringen at tinder var træls at kommunikere på. Da han igen var logget på, 25 min senere, nød jeg vejret på Nørrebro i selskab med mit bitre humør. Pling!  Ny forklaring på Tinder. Nu var der så nogle beskeder han ikke havde fået før nu. Og så var hans telefon gået ud. Gab og støn. Pling! igen.
Men jeg var velkommen til at komme hjem til ham til en øl. Årrhh hop i havet dit skumle fjols!
Men ellers et dejligt vejr at cykle i fra Vanløse til Bopa, Østerbro og fra Østerbro til Vanløse igen. Virkelig lækkert vejr. Skyller oplevelsen ned med en kold Baileys på altanen.
Har luftet harmen til et par veninder over telefonen.
Tæsket i tastaturet her.
Anmeldt fyrens profil som værende en useriøs tidsrøver, der sætter dates uden at møde op.

Tror EnnaJ er ved at være tilbage igen. Tænker lidt over Tinder dog. Der er nogle freaks derude. Men man har vel ikke været garvet dater uden at være blevet brændt af?

Små dagligdags oplevelser

Jeg er gået godt og grundigt i stå med bloggen her, og nævnte den her forleden dag. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til, så nu skriver jeg vist bare om løst og fast. I går oplevede jeg at brænde inde med en dele oplevelse, fordi den var så lille og ubetydelig..?
Men jeg ælllsker jo sådanne oplevelser. Jeg har ingen kæreste at dele det med og ikke en veninde der lige var der og som jeg syntes jeg ville ringe op kl. 22 for at dele morsomhederne. Jeg er heller ikke typen der gider at dele alt muligt på facebook til fælles haha oplevelse. Så skal det være sjovere eller større eller... Men for mig er det jo vigtige ting.
Så nu blogges der om vigtige ubetydeligheder.

Kødgryderne i Knudsens køkken simrer og jeg er klar til at spise og har lige talt i telefon med søster om et eller andet. Et blik ned i gården fra min lejlighed viser at der sker noget dernede. Der er gang i grillen, formanden står der sammen med et par kendte ansigter, tilhørende mine naboer,-og så lidt flere. De står med kolde øl og sodavand. Grillpølserne og de kolde øl trækker, og overvinder spaghetti med kødsauce, som jeg ellers var klar til at spise.

Jeg ifører mig støvler og jakke og går ned og hilser. Der er beboersammenkomst med grill og rundvisning til den forestående beslutningstagen om hvad vores fællesområder skal bruges til. Formanden fortæller og får smidt et par sjofelheder af, som han plejer og som folk forventer, men ikke rigtig gider. Han er go som dagen er lang, arbejdsom, hjælpsom, men får lidt for mange øl og for få brusebad. Og så står han altid for tæt på.

Der er rundvisning og grillen tændes op. Da vi er mættet med rundvisning og fortællinger fra formanden havner vi omme ved de færdigristede pølser, og så begynder det at dryppe.
Vi spiser, snakker og står under træerne og nogle henter paraplyer og får hurtigt nye venner. Jeg melder mig som ven hos et jævnaldrende hyggeligt par og får nydt min pølse med brød, hvorefter jeg bliver paraplyholder.

En socialt udfordret dame forsøger at stikke afsted med mine nyerhvervede rabarber stilke i avispapir, som jeg har fået af formanden. Der var til alle der ville have, og de der sagde ja tak, har nu i forsvarsløshed lagt den fra sig på bordet, efter at have båret rundt på dem under hele rundvisningen. Damens tyvagtighed vækker min indre Emma G og jeg konfronterer hende med ejerskabet af rabarberstilkene. Hun lægger dem efter lidt ordudveksling og snupper et andet bundt. Nej. nej. "Dé der er så nogen af de andres du tager nu". Damen vrisser at hun så da bare kan købe dem omme i Irma, hvilket jeg synes er en fin idé, hvis hun ikke selv vil spørge formanden som har bilen fuld af dem.

Jeg vender tilbage til mine nye venner under paraplyen, og vi griner lidt. 5 minutter senere er mine rabarber udsat for nyt tyveri forsøg af hendes også socialt udfordrede veninde, som også er min nysgerrige genbo fra modsatte karé. Jeg er fremme igen og konfronterer hende med grebet om mine rabarber; Nej nu stopper I, det der er mine, I må selv hente nogle, og lad så være med at tage mere der ikke er jeres. Damen bliver sur og lægger dem modvilligt.

Igen vender jeg tilbage til vennerne og der er kommet flere til. Vi får et lille grin og en pølse mere, og regnen er stilnet af men vi står alligevel under paraply og træ.
Min tyvagtige genbo står med ryggen til og slår en prut der får paptallerkenerne og de ristede løg til at blafre. Jeg bukker mig under træet for at komme væk, så jeg kan grine lidt. En anden pige fra opgangen har taget samme beslutning, og vi står og griner lidt.
Så starter mødet i kælderen, men her smutter jeg op.

Det var hyggeligt med en lille ristet, en øl og en prut til slut. Og ikke mindst at få hilst på naboerne :-)